Vinavl i Nordsjælland - Følg med i livet på en vingård
Jeg kommer på forskellige arealer, som er tilplantet med vinplanter - de såkaldte vingårde.
På denne side er det særligt selve dyrkningen af vinplanter, som er interessant.
Der er vist ikke rigtig nogen, der kan svare på, hvor mange planter man skal have før det kan kaldes en vingård, ligesom det er svært at sige, hvor mange træer der skal være før det er en skov. Nogen mener, at hvis de har mere end een flaske vin, må det være en samling.
Jeg skal her kort beskrive, hvordan du kommer i gang med at dyrke vin. Om du ønsker at spise druerne, drikke juicen eller brygge din egen vin er op til dig selv. Der er rigtig mange druesorter at vælge mellem - også når det gælder dyrkning på friland. Når du ellers vælger planter til din have, vil du sikker tage hensyn til jorden. Vinplanten er opringeligt en vild 'skovplante', faktisk en lian, som man har 'tæmmet' gennem avl. Vinplanten kan gro i de fleste typer jord. En gang sagde man "jo værre, des bedre". Dog har den svært ved de såkaldte tunge jorde med meget ler. Her er det vigtig med dræn.
Det kan være afgørende for et sikkert resultat, at du vælger de rigtige sorter. Der er megen hjælp at hente i Foreningen af Danske Vinavlere, som huser både fritids- og professionelle avlere.
Urgammel strandbred
Denne vinmark ligger i på en urgammel strandbred - på een af de fire øer, der siden dannede halvøen 'Halsnæs'. En prima beliggenhed i vinavlszone 1 betyder, nogle af landets højeste temperaturer, altså den længeste og varmeste vækstsæson. Ligesom frugtræer er vinplanten følsom for frost på de nye små skud. Udfordringer med nattefrost i maj tackler vi ved at placere vinmarken på en beskyttet sydvendt skråning.
Anlæg en vingård - Mark 3
Et stykke jord på 300m2 medhindbær-planter, blev pløjet op. Hindbærne skulle på pension og har veget pladsen for den ædle frugt. Terrænet er skrående mod syd. Rækkerne står Nord-Syd.
Det er en god idé at overveje, hvilket opbindings-system, der skal anvendes.
Før der plantes sættes stolperne til espaliet.
Vinstokkene plantes med en afstand, der passer til jordbunden og sortens egenskaber.
Den blå sort 'Rondo' er her sat i vækstrør med 2 meters afstand. Omtrendt halvdelen er "på egen rod", resten på 'SO4', da jorden i den ene halvdel af stykket er mere leret.
Planen er at binde Rondo-planterne op i det italienske driftssystem kaldet 'Sylvoz'.
Så er 'Pinot Noir', 'Nero', 'Reform' og 'Bacchus' flyttet ind. De blev sat med kort afstand, 'Guyot-beskæring'.
Efter plantningen, sættes wire op. En kraftig (2,5mm) hegnstråd til frugt og nogle lidt tyndere (2,0mm) til at holde løvvæggen på plads.
Frugttråden sætte 10 cm over vinstokken, da en blød bue er stærkest. Der er 30 cm mellem løvtrådene, der sidder på begge sider af espaliet og frugttråden. Til guyot kan frugttråden fx sidde i 60cm højde og de dobbelte løvtråde i 90/120/150 cm.
Planterne er bundet op ad en bambuspind.
Året gang i en dansk vinmark - Mark 1
Mark 1 ligger højt i terrænet. Her står ca. 100 Rondo-planter i alderen 2-6 år. Opbindingsmetoden er lidt a la et espalier op ad en væg. Rækkerne ligger Ø-V.
