VildMedHave.dk © 2012

 

Havedesign

 

• Forberedelser »

Havetyper og stil. Opmåling.

Inspiration - Funktioner. 

 

• Indretning »

Haveplan. Designprincipper.

Elementer som: Gulv, væg,

loft og dekoration.

 

• Plantning »

Planteplan. Planternes former, farver og teksturer.

 

• Fremtiden »

Se frem i tiden: De næste års vedligeholdelse.

?

 

 

 

Havedesign er en spændende opgave, som kræver en del planlægning.

Der er i princippet ikke den store forskel op om du starter med en utilplantet grund som en pløjemark ved nybyggeri eller en gammel have rundt om murermestervillaen.

 

 

En gammel have med slidte hvide havemøbler og store frugttræer, køkkenhave og en dejlig blød græsplæne med mos er fyldt med charme. I 70'erne tonede ligusterhækken frem.

I dag er det et noget andet præg villahaverne har. Vi ser en del granit i forhaven, og samtidig har mange suppleret havegrillen med et hyggeligt bålsted, hvor børnene kan lave snobrød.

 

Mange mennesker vil gerne "tilbage til rødderne" og dyrke en form for nyopdagelse og genkendelse. Vi lever i en travl tid, og har fået focus på trivsel og sundhed. Vi vil gerne spise sundere, opleve naturen med hele familien. Vi ønsker det bedste for vores børn.

 

 

 

Overtog du haven fordi du kunne lide det hus, som lå på grunden eller købte du huset på grund af haven?

 

Hvilken stil ønsker du haven skal have?

Hvem bruger haven?

Hvilke aktiviteter skal der være plads til?

Bruges haven lige meget hele året?

Har du brug for plads til dyr eller opbevaring?

Er hjemmedyrkede grøntsager lige dig?

Hvilken type havemenneske er du?

Hvor meget tid vil du ofre på havearbejde?

 

Læs mere om planlægning af haven i Havedesign-menuen øverst til højre.

 

 

 

Indkøb af planter - Gro Garanti

 

Der kan være stor forskel på kvaliteten af de nye planter til haven. Nogle køber ind på en planteskole/havecenter - her kan du ofte få råd og vejledning, og udvalget kan være bredere. Men dét er ikke en garanti for at få kvalitetsplanter med hjem. Desværre ses begrebet "Gro Garanti" nogle steder, som en garanti for planterne ikke vil gro. Desuden findes gartnerier, som bevidst 'vandstresser' planterne, så de går ud inden for en uge - uanset, hvordan du behandler dem.

 

 

 

Vælg altid de planter du synes ser sunde ud

 

Her ses en bakke med nye Lavendel-planter. De svage er købt i Bauhaus og har ikke udviklet sig i løbet af 14 dage. Tværtimod - sneglene er mægtig glade for dem ... De andre er købt i Super Best på tilbud. Gør op med dig selv, om du har råd til at spilde din dyrebare tid.

 

 

 

Andre sager til haven

 

Pinjebark eller træflis pynter i blomsterbedet og holder ukrudtet i ave. Men husk at den "stjæler næring" (Kvælstof/Nitrogen) fra planterne når den nedbrydes - giv derfor lidt ekstra gødning inden du dækker til.

Her er en pose pinjebark, der er købt på tilbud i Hem og Fix. Det må siges, at man virkelig har skrabet bunden ... i bogstaveligste forstand. Selvom der står posen indeholder 100% pinjebark af en vis størrelse, var der både sten og grenstykker mellem de fuldstændige pulveriserede bark stykker, der i alle fald ikke lignede billedet på posen. Tjek varen inden du bestiller i pallevis.

 

 

 

 

 

 

Havemenneske

Haveselskabet har lavet en undersøgelse sammen med Bella Marckmann om dansk-ernes havevaner.

 

Hvilken type er du?

 

 

 

 

Nusseren

er havemenneske med grønne-fingre. Her ser vi kvinder, som bruger mange timer hver dag i deres lille paradis. De mørke tider bruges til at studere næste års udvalg af frø. Nusseren har stort kendskab til planter og farver.

 

 

Ordensaktivisten

holder af orden i haven. Han overlader sjældent noget til tilfældighederne. Græskanterne er snorlige og der luges til den store guldmedalje.

 

 

Økoromantikeren

har lysten til havearbejdet, men mangler bare tiden. De ser gerne deres mindre børn tumle rundt i haven, derfor er sprøjtemidler bandlyst. Hun glæder sig gerne over et par krukker med urter i.

 

 

Slapperen

har ikke rigtig "tid" til have-arbejde og har anlagt haven så den kræver et minimun af vedligeholdelse. Haven skal være nem - helst ikke for mange blade fra træer at rive sammen. Haven skal se ordentlig ud - uden det kræver det store arbejde.