|
Dansk frugt
Frugtavl i Nordsjælland
Traditionelt har man anset steder som Fyn, Sydsjælland og Lolland for at være de bedste områder for frugtavl i Danmark. Personligt tror jeg på, at det danske klima, med en vekslen mellem dejligt sommervejr og lidt køligere nætter ud på efteråret, er med til at give netop den sprødhed og friskhed - og et gran af sødme, som jeg forventer mit æble skal have.
Jeg mener også at frugt skal spises, hvor den plukkes - forstået på den måde, at du kan vente med at plukke frugten til er moden og du har en kortere transport.
Eden's Have
Blandt venner kaldes stedet for Eden's Have - bl.a. fordi der er en stor gammeldags køkkenhave og der vokser også mange rigtig gamle æble- og pæretræer. Plantagen, der er et sandt paradis, ligger i på en urgammel strandbred - på een af de fire øer, der siden dannede 'Halsnæs'. Midt i det hele står et kæmpe valnøddetræ!
Bær
Der er mange buske med ribs, sol- og hindbær, som gemmes i fryseren eller som syltetøj.
MarmeladeKokken
I en iver for at opnår det optimale, lykkes det at vente med at høste årgang 2011 af solbær, til det næsten var for sent. Der blev målt 75°Oe (sukkerindhold). Mere modne bær ville give et bedre resultat ... men sprukne bær øger risikoen for skimmel-infektioner.
Efter en ordentlig omgang regn i flere dage begyndte solbærne desværre så småt at flække. Så 'løse bær' til fryseren (høstet på en "frugtdag") gik vi glip af. Men de skulle jo helst ikke gå til spilde - så det blev til en enorm høst til sylt.
Mange bær smattede simpelthen under håndplukningen, derfor blev de skyllet og skoldet efter sorteringen. En del blev "ofret" (plukket, men smidt væk). Nogle ville mene dét er spild, men hellere et produkt, der kan holde sig - det er trods alt et stort arbejde at lave marmeladen.
Der blev ikke målt syreindold (TotalSyre), men sukkerindholdet røg over 170-180+°Oe (ud af skalaen) efter tilsmagningen.
Udbyttet blev også reduceret ved at man ikke plukkede fra de grene der lå ned over jorden. De var tunge af de mange store bær og våde af regn. Netop fordi de hang lavt havde snerlerne fanget grenene og tvunget dem ned. Det optimale havde været at klippe dem af og sidde på terrasen og plukke bærne i ro og mag. Omvendt får fuglene også lidt af vitaminerne.
Æbler
Her findes et hav af de forskellige 'gamle sorter'. Fx Ingrid-Marie/Karin Schneider, Belle de Boskoop og Bramley, der giver friskhed til Carlsbergs 'Sempre Ardens' hvedeøl.
Æblerne bruges bl.a. til grød, most og forskellige typer cider. Rigtig 'æblemost' er den saft, som kommer direkte fra pressede æble. Den bedste kvalitet opnås ved koldpresning.
Cider, en udfordring for smagsløgne

Inspireret af en gammel engelsk opskrift, laves en meget enkel såkaldt Farm Cider, som jeg kalder 'Bucket Cider' (udtales bu:ke'e), da den i sin enkelthed fremstilles ved, at hakkede æbler overhældes med kogende vand, og gærer i en spand i en uges tid, hvorefter den lages på flasker. Brug kun egnede flasker til cider med brus!
Det er altså den gærede most, som vi efter engelsk forbillede kalder for 'cider'. Ciderkulturen stammer fra området medllem det nordlige Spanien, Bretagne og Normadiet i Frankrig og det sydlige England.
Calvados er destilleret æblecider, som har været laget i mange år.
Driveriet
Et gamle fodderhus på 60m2 har i mange år været benyttet som garage og væksted.
Det er her vi servicerer maskinerne og samles til planlægning af arbejdet over en kop kaffe.
 
Huset er nu renoveret dvs der er malet og støbt nyt gulv.
|