VildMedHave.dk © 2012

 

Havedesign

 

• Forberedelser »

Havetyper og stil. Opmåling.

Inspiration - Funktioner. 

 

• Indretning »

Haveplan. Designprincipper.

Elementer som: Gulv, væg,

loft og dekoration.

 

• Plantning »

Planteplan. Planternes former, farver og teksturer.

 

• Fremtiden »

Se frem i tiden: De næste års vedligeholdelse, og når haven og du selv bliver ældre.

?

 

 

 

Næste skridt er at udbygge haveplanen med forslag til beplantning.

Her overvejes, hvordan havens forskellige elementer bygges op.

 

 

Planternes former

Der er rigtig mange forskellige former at vælge mellem. Hvordan ser et træ ud?

Er det som en slikkepind, et juletræ, en høj søjle eller parasol-formet som en palme?

En lille plante kan blive mægtig, hvis den kommer op i en krukke. Eller klippet i facon.

 

Hvor stor/høj skal planten blive? Hvor meget fylder den?

 

 

Planterns farver

Vælger du fx stedsegrønne planter. kan du fremhæve dybden i billedet, hvis du finder planter i forskellige nuancer - lyse forrest. Den enkelte plantes farve bliver stærkere når den ses ved siden af en anden i næsten samme farve. Valget kunne også havde været dyb bordeauxrød, med sorte tendenser.

 

Kontraster er også fantastiske at lege med. Du kender græsmarken med den lysende valmue.

Den grønne farve bliver endnu mere grøn af det rødes tilstædeværelse. Vær forsigtig med farver der ligger ved siden af hinanden i "farvehjulet" - eller brug dem bevidst. Tænk blot på en blomsterkumme fyldt med store flotte, lyserøde og røde pelargonier. Eller en forårplæne med gule og røde tulipaner i snorlige rækker.

 

Du kan lave et skema med farveblyanter - som et skoleskema - over planternes farver året igennem. Det vil være med til at give dig en fornemmelse af om din plan holder vand.

 

 

Planternes dufte

Måske glæder du dig over rosernes farver og dufte, måske ønsker du at gøre noget særligt ud af dufte. Duft-pelargonier (tidl.geranier) kan købes med dufte i alle mulige afskygninger.

Det er også festligt at have nogle krukker med duftende urter til middagsbordet, stående i nærheden af terrassen. Eller hvad med en lav krybende timian som plæne. Den skal ikke slåes og dufter når man går på den.

 

 

Havens lys

Inden du beslutter dig for, hvilke planter der skal være i din have, bør du finde ud af om lysforholdene er i orden til netop disse planter du ønsker.

 

 

Havens jord

Vær sikker på at de planter du vælger vil trives i din haves jord. En del planter klarer sig bedst i den jordbundstype, der er på det sted, hvor de stammer fra. Rhododendron, lyng og blåbær m.fl holder fx af en sur sphagnum muld, der består af bearbejdet tørv. Da hortensia også er til surbundsbedet, bliver farven mere rosa end blå, hvis jorden er neutral. Nogle hortensia skal have tilsat Alun (Aluminiumkaliumsulfat) for at bevare farven. Brug gerne en speciel Rhododendron-gødning til dit surbundsbed. Stedsegrønne planter kan have brug for ekstra jern. Spørg når du er på planteskolen / i havecentret.

 

Er jorden meget sandet, kan den have svært ved at holde på vandet og næringsstoffer. Du kan vælge din planter herefter - i stedet for at skifte al jorden ud.

 

 

Planteplan

Du er klar til at tegne dine idéer ind i planteplanen. Det er en god idé at tegne detajler fra det enkelte bed for sig, på sin egen tegning - hvis du ønsker at ændre noget. Du kan evt. først tegne konturerne på et stykke pergament / bagepapir og lægge over dine fotos.

 

 

Planteliste

Nu kan du skrive en liste over alle de planter, du har brug for. Skriv gerne de latinske navne også, husk ligeledes sortsnavne. Tæl hvor mange af hver plante du skal bestille. Havecentret kan hjælpe dig med information om, hvor tæt du skal plante - fx 6-7 stk/m2 eller 3-4/lbm.

 

 

Om Havens vedligeholdelse »

 

 

 

 

 

 

 

Farvernes betydning

 

Grønt er godt for øjet.

En Canadisk undersøgelse har vist, at patienter, der ligger på hospitalet med udsigt over en park eller har mulighed for at gå ture i det grønne, under deres ophold, bedres hurtigere.

Deres ophold forkortes med hele 10%.

 

 

 

 

Hvid

Hvid viser uskyld, som æbletræets blomster om foråret, og giver stilhed i sindet.

 

Violet

Violet viser indsigt og øger din bevidsthed.

 

Blå

Blå er himlens farve. Den blå farve symbolisere overfold.

"noget blåt og noget lånt"...

 

Grøn

Grøn giver harmoni og sundhed. Grøn beroliger øjet.

 

Lyserød

Følsomhed, følsom som en fin rose af marcipan.

 

Gul

Den gule farve giver dig en klar tankegang og mental styrke.

 

Orange

Orange viser stolthed og skaber tillid. Og så er den efterårets farve.

 

Rød

Rød er lidenskab og kraft. Rød er Julens og kærlighedens farve.

 

Sort

Sort er sorg, elendighed og skjulte hemmeligheder.

Blandet med sølv (hvid) repræsentere sort stil.